Virksomhedsnyheder
Guard ekspanderer i Danmark – X Automation bliver en del af Guard
29. august, 2026Guard fortsætter med at styrke sin nordiske tilstedeværelse gennem opkøbet af X Automation, et dansk automationsfirma med mere end 30 års erfaring inden for vand, energi, biogas og industri. For os er dette mere end et opkøb. Det er et naturligt næste skridt i arbejdet med at opbygge et forbundet nordisk kompetencenetværk inden for automation og digitale tjenester.
Et stærkt fagligt match
X Automation og Guard har længe arbejdet med de samme teknologier, betjent de samme brancher og delt mange af de samme værdier. At bringe de to virksomheder sammen føles derfor mindre som at starte noget nyt og mere som at lægge en manglende brik til et eksisterende puslespil.
Vi deler en tro på praktiske, robuste løsninger – og på, at driftseffektivitet og sikkerhed skal gå hånd i hånd.
– X Automation har bygget et stærkt fundament i Danmark. Vi deler både kultur og fagligt udgangspunkt, hvilket gør partnerskabet til et naturligt valg. Sammen kan vi tilbyde vores kunder i hele Norden et endnu mere komplet udvalg af løsninger, siger Karl Kristian Sunde, ejer og bestyrelsesformand i Guard.
Større kapacitet, stærkere lokal tilstedeværelse og Guard Cloud
Gennem integrationen får danske kunder adgang til Guard Cloud og et bredere udvalg af ydelser inden for digital indsigt, dataintegration og procesoptimering. Samtidig får X Automation adgang til ekspertisen og kapaciteten i hele Guard-koncernen.
Samlet sætter det os i en stærkere position til at immødekomme behovene på et marked, der står over for betydelige investeringer i infrastruktur og digitalisering.
Driften fortsætter som hidtil – med flere muligheder
Alle medarbejdere og operative ejere i X Automation bliver i virksomheden. Kunderne arbejder fortsat sammen med de samme mennesker og bevarer de nære relationer og den kvalitet, de kender i dag – nu understøttet af et bredere udvalg af ekspertise og løsninger.
– Vi er stolte af den rejse, vi har taget indtil nu, og ser frem til næste kapitel sammen med Guard. Partnerskabet føles både rigtigt og naturligt, siger Kent Hastrup Jensen, administrerende direktør i X Automation.
Et stærkere nordisk netværk
Opkøbet af X Automation er et vigtigt skridt i Guards strategi om at opbygge et forbundet nordisk kompetencenetværk.
Hver lokation bevarer sin lokale identitet, mens viden, erfaring og teknologi deles på tværs af grænser. Forskellige teams, forskellige styrker – med et fælles formål.
Fordi et netværks værdi ikke kun ligger i de enkelte deles kompetence, men i, hvordan de arbejder sammen.
Transaktionen blev gennemført den 26. august 2025.