Virksomhedsnyheder
Fra renseanlæg til RAS
25. september, 2026Akvakulturanlæg bliver stadig mere teknologiintensive. Hvordan kan erfaringer fra vand- og spildevandssektoren bidrage til udviklingen af moderne akvakulturanlæg?
Vand skal flyttes, renses, måles og overvåges. Pumper skal styres, sensorer skal levere nøjagtige signaler, alarmer skal opdage afvigelser, og kritiske processer skal køre døgnet rundt.
Det kunne beskrive et moderne vand- og spildevandsanlæg. Men det kunne lige så godt beskrive et landbaseret akvakulturanlæg.
Forskellene mellem de to er tydelige. Inden for akvakultur tilfører biologien en helt anden og afgørende dimension. Alligevel er der betydelige tekniske ligheder – og erfaringer fra vand- og spildevandssektoren, der bliver stadig mere relevante, efterhånden som akvakulturanlæg bliver mere komplekse.
– Der er klare forskelle mellem et vand- og spildevandsanlæg og et RAS-anlæg. Men når vi ser på den underliggende teknologi og de underliggende systemer, er mange af udfordringerne velkendte. Vi har med store vandmængder, kritiske processer, omfattende instrumentering og behovet for stabil drift 24 timer i døgnet at gøre, siger Aleksander Mork-Knudsen, leder af akvakultur hos Guard Automation.
Fra enkeltkomponenter til ét integreret system
Et moderne recirkulerende akvakultursystem (RAS) består af en lang række tekniske processer, der skal arbejde sammen for at opretholde et stabilt miljø for fiskene.
Pumper, ventiler, iltningssystemer, vandbehandlingsudstyr, sensorer, frekvensomformere og styresystemer kan alle komme fra forskellige leverandører. Hver enkelt komponent kan fungere godt i sig selv. For dem, der har ansvaret for driften af anlægget, er det imidlertid systemet som helhed, der skal fungere.
Det er en udfordring, som vand- og spildevandssektoren kender godt.
Gennem flere årtier har sektoren bevæget sig mod stadig mere integrerede systemer til overvågning og styring, hvor omfattende instrumentering og teknisk udstyr overvåges og styres som dele af én proces.
Det ændrer også spørgsmålet. Det handler ikke længere blot om, hvorvidt en komponent fungerer, men om, hvad der sker med resten af processen, når den ikke gør.
– Inden for vand og spildevand har vi lært, at det ikke er nok, at hver enkelt komponent fungerer. Man skal forstå, hvad der sker med resten af processen, når en komponent svigter. Den tankegang bliver endnu vigtigere, når der er levende fisk i systemet, siger Mork-Knudsen.
Når tekniske fejl har biologiske konsekvenser
Det er også her, en af de vigtigste forskelle mellem traditionelle vandprocesser og akvakultur træder tydeligt frem:
Fisk kan ikke sættes på pause, mens en teknisk fejl bliver udbedret.
I et landbaseret akvakulturanlæg er vandkvalitet og andre miljøforhold tæt forbundet med de tekniske systemer. Jo større kontrol over fiskenes miljø, desto større afhængighed af den teknologi, der opretholder det.
Forskning finansieret af Fiskeri- og havbruksnæringens forskningsfinansiering (FHF) fremhæver vigtigheden af at have god kontrol over vandkvaliteten i RAS-anlæg samt behovet for nøjagtige og pålidelige sensorer til centrale vandkvalitetsparametre.
Automation og processtyring handler derfor om mere end produktionseffektivitet. Teknisk robusthed bliver også en integreret del af håndteringen af biologisk risiko.
Et anlæg skal også være udformet til at håndtere fejl
Intet komplekst teknisk system bør udformes ud fra en antagelse om, at intet nogensinde vil svigte.
En sensor kan rapportere en forkert værdi. En pumpe kan stoppe. Kommunikationen kan gå tabt. En ventil kan blive stående i den forkerte position.
Det vigtige spørgsmål er derfor ikke kun, hvordan et anlæg yder, når alt går efter planen, men hvordan det reagerer, når noget ikke gør.
Det er her, redundans, alarmhåndtering og veludformede styringsstrategier bliver afgørende. Hvilke funktioner er så kritiske, at de kræver backupkapacitet? Hvad skal systemet gøre automatisk, hvis en komponent svigter? Hvilke hændelser kræver operatørens øjeblikkelige opmærksomhed?
– Målet er ikke at bygge et anlæg, hvor vi forudsætter, at intet kan gå galt. Målet er at forstå, hvad der kan gå galt, og sikre, at anlægget håndterer det på en kontrolleret måde. Inden for akvakultur er det særligt vigtigt, fordi en teknisk hændelse hurtigt kan udvikle sig til en biologisk, siger Mork-Knudsen.
Teknologien skal også kunne modstå miljøet
Driftssikkerhed handler ikke kun om styresystemer og software. Udstyret skal også fungere i krævende fysiske miljøer.
Høj luftfugtighed, kondens, salt og kemikalier kan stille store krav til sensorer, instrumentering, styretavler, kabling og elinstallationer. Håndtering af ilt kræver også særlig opmærksomhed.
Valget af komponenter, materialer, kapslingsklasser og installationsmetoder i marken indgår derfor i anlæggets samlede driftssikkerhed.
– Det handler ikke kun om at have et veludformet styresystem. Det handler også om at vælge de rigtige komponenter, kapslingsklasser og materialer og sørge for korrekt installation i marken. Det er en vigtig del af den industrielle ekspertise, der kommer af at arbejde med automation og kritisk infrastruktur, siger Mork-Knudsen.

Mere data betyder ikke nødvendigvis mere indsigt
Samtidig bliver akvakulturanlæg i stigende grad instrumenterede.
Temperatur, pH, ilt, vandflow og en lang række andre parametre kan overvåges løbende. Fremskridt inden for sensorteknologi gør mere information om både processer og miljøforhold tilgængelig for operatørerne.
Men flere datapunkter fører ikke automatisk til bedre beslutninger.
Det afgørende er, om informationen giver operatørerne en nøjagtig forståelse af, hvad der rent faktisk sker – og tidligt nok til, at de kan handle.
Det stiller krav til målekvalitet, til hvordan data fra forskellige systemer kobles sammen og fortolkes, og til hvordan informationen præsenteres.
Operatører har ikke nødvendigvis brug for flere grafer og alarmer. De har brug for at forstå, hvad der sker, hvor alvorligt det er, og hvad der kræver deres opmærksomhed.
– Et velautomatiseret anlæg er ikke et anlæg, der giver operatørerne mest muligt data. Det er et anlæg, der giver dem den rigtige information i tide til, at de kan handle på den, siger Mork-Knudsen.
Når mere teknologi skal betyde mindre kompleksitet
Udviklingen mod mere instrumentering, automation og digitalisering vil fortsætte. Samtidig bliver produktionssystemerne mere avancerede og i stigende grad indbyrdes forbundne.
Men målet kan ikke blot være mere teknologi.
Hver ny sensor, komponent og digital løsning medfører også nye afhængigheder, som systemet skal håndtere. Teknologi skaber først værdi, når denne kompleksitet omsættes til bedre kontrol, klarere beslutningstagning og mere stabil drift.
Det er her, erfaringerne fra vand- og spildevandssektoren kan gøre en forskel.
Ikke fordi løsninger kan overføres direkte fra et vand- og spildevandsanlæg til et RAS-anlæg. Den biologiske dimension kræver en anden forståelse af de involverede systemer. Men principperne for processtyring, systemintegration, redundans og styring af kritiske processer er blevet udviklet og forfinet gennem flere årtier.
Guard Automation har arbejdet med automation og processtyring i vand- og spildevandssektoren i mere end 40 år og tager nu denne erfaring med ind i sin voksende satsning på akvakultur.
Når akvakulturbranchen tager større kontrol over det miljø, fiskene lever i, påtager den sig også et større ansvar for de systemer, der opretholder det.
Det biologiske spring fra spildevandsrensning til RAS er betydeligt. Men set fra et teknologisk perspektiv er der værdifuld erfaring at bygge videre på.